Medicin med på rejsen

Ved rejser til udlandet skelnes der mellem

Belgien, Bulgarien, Cypern, Finland, Frankrig, Estland, Grækenland, Island, Italien, Kroatien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.  
  • Euforiserende og ikke euforiserende midler?

Ikke-euforiserende medicin til eget brug kan frit medbringes på rejse: f.eks. antihistaminer, medicin mod astma og KOL, antibiotika, hjertemedicin, hudmidler og p-piller.

Euforiserende midler er fx stærke smertestillende lægemidler, som indeholder morfinlignende stoffer, og beroligende, sløvende midler, fx benzodiazepiner. Disse lægemidler vil typisk være på recept og mærket med en rød trekant på æsken. Hvis du bruger flere slags medicin, skal der udstedes en attest for hvert præparat – et såkaldt ”pillepas”.  På Sundhedsministeriets hjemmeside ligger en liste over euforiserende stoffer.

Euforiserende midler til lande indenfor Schengen

Her skal der bruges et såkaldt ”pillepas”, der udstedes af apoteket gratis og gælder i 30 dage, se www.apoteket.dk hvor du kan læse mere om pillepasset. Man kan også bestille et pillepas på Borger.dk – medicin på rejsen. Husk at pille- passet kun er gyldig i 30 dage.

Euforiserende midler til lande UDEN for Schengen-området

Reglerne kan variere fra land til land, og det er derfor patientens ansvar  at henvende sig til landets ambassade/repræsentation her i Danmark for at høre, hvilke krav der gælder. Som regel vil det være nok at bede egen læge om at skrive et medicinbrev med følgende oplysninger:

  • Patientens navn, fødselsdato og pasnummer
  • Hvad patienten behandles for
  • Hvad patienten behandles med (navn og styrke på din medicin)
  • Hvilken mængde patienten er ordineret (mængde pr. dag).
  • Attesten bør skrives på engelsk, pris: kr. 250,- (inkl. moms)

NB: Visse apoteker udsteder også medicinattester, og apoteket fastsætter selv gebyret for en sådan attest.